Author Archives: dmlmariadm

19.5

Dagen startede meget tåget og der var tegn på at det ville blive en varm dag.

Som dagen gik lettede tågen lidt og over middag forvandlede tågen sig til små cumulus skyer med god termik. Perfekt opskrift til et godt rovfugle træk.

Derfor måtte jeg op til nakken i en fart.

Det eneste men i det var vind retningen. Den kom fra øst. Det gjorde dog ikke noget . Der sker hurtig noget med trækket. En sort glente dukker op ved p.pladsen og trækker ud. Derefter en fiskeørn

Bagved markerne dukker der nogle hvepsevåger op og som langsomt trækker mod nordøst. Der kommer flere til , nogle et stykke væk og andre rimeligt tæt på. Det bliver 40 stk hvilket absolut ikke er rekord. 80 er det højeste ind til videre.

Lærkefalkene kommer også godt fra sydvest trækkende mod nordøst. Hele 3 ses på en gang trække sammen. og ialt bliver det til 7 trækkende fugle hvilket er meget godt.

Andre falke som dværgfalk kommer også med 2 stk og tårnfalke 3 stk.

En trane dukker op i det fjerne fra sydvest men trækker så tilbage igen.

Faktisk en rimelig god rovfugledag selvom vinden var i øst. Men varme gør noget ved trækket ved nakken. Har før sagt at vind fra øst er dårligt ved nakken , men det giver altså nogle gode hav og rovfugledage. Det viser jo bare hvor god Tontoft nakke er. Et alsidigt træk uanset vindretning og temperatur. Der er andre faktorer der spiller ind som vi ikke helt kender endnu.

Nu når vi snart juni måned og så vender trækket til efterår for nogle fugle. Der vil stadigvæk være nordlig træk men havtrækket begynder at indfinde sig og så påbegynder ænder, vadefugle og mågefugle deres efterårstræk. Ved nakken kan der komme pæne mængder af disse fugle. Jo det er en rigtig god lokalitet, det eneste der mangler ved nakken er en stort lavvandet område på strandengen som ville kunne give meget interessante rastende fugle. Så det venter vi på .

17.5-2019

Fra årets første dag til nu er der med 785 obs set 148 arter. Hvilket gør at tontoft nakke ligger på 10 pladsen for de artrigeste lokaliteter i Danmark. Og klart ligger på første pladsen i Sønderjylland og Als.

Det siger noget om hvor god denne lokalitet er. Det er grunden til at jeg hver eneste weekend tager derop eller hver morgen i maj og juni.

Fuglene kommer mange gange meget pædagogisk lige ved obs plads så man kan lære udseende og stemmer af fuglene.

Men men folk gider ikke at komme derop end ikke fra Sydals . Så vågn dog op kan jeg kun sige.

I år vil jeg stort set kun besøge tontoft nakke og kun sjældent andre steder.

Det er en super lokalitet.

d.16.5.

Næsten på hver tur til nakken har det givet nogle lommer. især sortstrubede lommer er fløjen forbi. Det gjorde der dog ikke d.16.5. Årets anden Islom kom forbi, dog fra en anden retning. Denne kom fra sydøst over land og trak ud over havet mod nv. Med mit nye zoom kamera kan jeg tage gode doku fotos af fugle som kommer længere væk fra hvor jeg står ved nakken. Havde mistanke om en af de store lom på grund af størrelsen , formen og disse ekstra svingninger i hånden. Teleskopet på den og ja en Islom. Hurtig frem med kamera og hurtig et par billeder af fuglen. Dette eksemplar fløj med åben næb hvilket er arttypisk for islom. Se billedet for neden som også viser det kraftige hoved, hals og meget store fødder. Så endnu engang ikke nødvendigt at tage til Skagen. Jeg har mit eget lille super sted. Det er typisk nu her hvor de store lommer trækker.

I dag kom der igen 2 sortstrubede lommer . Nogle ret store eksemplarer. Se billederne efter billedet med islommen.

Der er også i denne tid hvor de gule vipstjerter kommer i store mængder, men i år har der ikke været det store antal, når på grund af de kolde dage i maj. Der plejer at være flerhundrede og nogle dage over 1000 gule vipstjerter på en dag. jeg håber på at trækket er forsinket og derfor kommer lidt senere. Selvom der ikke er det store træk kommer der altid noget spændende. Der kan istedet være ret mange rastende fugle eller et godt havtræk. hvis vinden er i syd, sydøst eller i sydvest kan der komme et ret stort træk selv i midt i maj eller juni.

Rødstjert

Ringdrossel

Bramgåsetræk

Bramgåsetræk

Broget fluesnapper han

Vendehals

Grå fluesnapper

SORTSTRUBET lom

SORTSTRUBET lom

28.4-2019

Fredag d. 26.4 kl.1200 efter arbejde smutter jeg lige til Tontoft nakke . Der er lidt træk af Engpibere og Skovpiber , samt svaler. På den våde strandeng ser jeg nogle krikænder fou. Den ene krikand skiller sig noget ud fra den andre ved at have en hvid lodret streg ved siden af den bryst på begge sider. Hov tænker jeg. En amerikansk krikand, hvilket er set før . Hurtig melder jeg den ud ud på birdcall som denne, men et øjeblik efter er der noget der undre mig. Nemlig at den også har en hvid vandret streg på siden som en normal krikand. Når tænke jeg , den er nøjagtig lige så sjælden som en ægte af slagsen. Okay jeg melder den ud som hybrid mellem en krikand og amerikansk krikand. Det er flot alligevel synes jeg. Nakken har det med at hoste specielle arter ud som man mindst venter.

Dagen efter om lørdagen ser jeg så Krikanden igen fou. Samme sted. Trækket af småfugle er godt igang ret så tidligt, med drosler, pibere og svaler. Det blæser en let vind fra sydvest. Det er overskyet let diset og begyndende opklaring. Der er mange fugle at se på både rastende og trækkende. Igen i dag er der ringdrosler på programmet som fou. På mark og eng. I krattet ved p.pladsen er der 2 stk syngende skovsanger. Fedt tænker jeg ankomst og ny årsart. Der er også græshoppesangere der synger og endnu en årsart. Jo det kører derudaf med nye årsarter. Desværre som altid har jeg noget jeg skal gøre der hjemme og lige den dag selvfølgelig er der et godt træk af rovfugle over Als. Øv tænke jeg Igen går jeg glip af et godt rovfugletræk. Nok min egen skyld. De andre gange skyldes arbejde. Der skal jo tjenes penge. Det har været et dårligt forår ved nakken med hensyn til rovfugletræk. Ikke fordi der ikke har været noget, men fordi jeg er den eneste som kigger på det store og dejlige træk af små og store fugle. En skam, men så har jeg fuglene for mig selv. Der er dog enkelte der kigger her oppe, men de skriver aldrig rigtig noget ind på dofbasen. Med mindre jeg vinder i lotto så må jeg vente til jeg bliver pensionist eller køre til hvor der er rigtig naturlig natur nemlig det sydøstlige Polen hvor det vælter med fugle, plus der er bjørne, ulve, los og meget mere at kigge på.

De gange hvor vejret og andre ting som gør at trækket og rastefuglene svigter lidt, bevæger jeg mig hen til hopsø, hvor der er et dejligt vadefugle terræn. En stor lavvandet området ved Hopsø made. Her er der mange vadefugle og ænder at kigge på , samt at der også er noget træk at se på. Jo det er dejlig på nordals. Jeg kan nu også lide Sydals . Et lille sommerhus helt ud til købingsmark strand og som støder ud til strandengen vil ville være dejlig. Det må vi se hvad det bliver til.

Amerikansk krikand/ Krikand hybrid.

Video viser et udsnit af de mange tinksmede ved Hopsø. Her er græsset holdt nede af kvæg og dermed et bedre overblik over den store vandflade på hopsø made. Et godt sted for vadefugle og ænder, ligesom Hartsø som dog er meget større.

Ringdrossel

Tinksmed

22.4-2019

Fjeldvåge

Bynkefugl

Gul vipstjert

Hvidklire

Ringdrossel

Stenpikker

Endelig en opdatering fra Als bedste fuglelokalitet efter min mening.

Lige før p.pladsen kunne jeg godt se at der var mange drosler rundt omkring i landskabet og i luften. I det hele taget rastede der mange fugle. Der trak også fugle og det var især engpibere og skovpibere. Lidt vadefugle kom der også og over havet kom der også trækkende havfugle. I østenvind kommer der altid en del terner og dværgmåger her i april og i dag var ingen undtagelse. Hele 39 dværgmåger og 5 havterner er mange men dog langt fra ingen rekord.

Ind over engen rastende der især mange engpibere, men også stenpikkere, bynkefugle, rødstjerter, ringdrosler, og sangdrosler blandede sig imellem dem. I baglandet rastede, fou, og trak der rigtig mange sangdrosler. De var der alle vegne. I det hele rigtig mange fugle til trods for at det var østenvind og det har der været længe. Normalt noget som tømmer Als for fugle. Men som altid overrasker Tontoft nakke altid. Hvad der gør at der pludselig er mange fugle som i går og i dag ved jeg ikke. Det er jo kun dejligt når det sker og det viser jo bare hvor mangfoldigt nakken er.

Der var også lagt i kakkelovnen at der ville komme en del rovfugle men det kunne jeg ikke blive og kigge på.

31.3-2019

30.3. Først og fremmest ingen billeder fra felten. For megen dis eller fuglene kom ikke så tæt på. Nu gik jeg heller ikke efter at få et godt billede da jeg kørte lidt rundt for at finde rovfuglene. Kom jeg ikke ud fra morgenstunden, men satsede på rovfugletrækket om formiddagen. Der var en svag til let vind fra ssv. Hvilket er en god vindretning for rovfugle og småfugle. Det begyndte også godt for rovfuglene som kom lige over obspost. Derefter skiftede vinden til sv og v og tiltog lidt. Her forsvandt rovfuglene indenlands og det tog lidt tid for at finde dem igen. Det har altid undre mig lidt hvorfor der ikke ses rovfugle i nogle vindforhold ved nakken men derimod ses på kegnæs drej. Her skal kende til de geografiske forhold på stedet og rovfuglene træk måder i de forskellige vindforhold.

Jeg så i går d.30.3 efter vindskiftet at fuglene gik mere indenlands. Det har jeg dog set før og fanget dem på Bakken, men nogle gange finder dem ikke. Når en søgen efter dem i går fandt jeg dem ved pøl. Brænmosevej og kiggede mod øst. Her kom den ene flok musvåger efter den anden i en lang stime. De trak mod vest. Desværre som ofte før skulle jeg før hjem og for det andet tog det et stykke tid for at finde dem. Derved går jeg glip af en del småfugle, men det gør ikke så meget når jeg nu fik en hel del inden jeg kørte.

Når jeg fandt dem og det ved jeg til næste gang i disse vindforhold. Da jeg kom hjem tænkte jeg en del over hvor disse musvåger jeg så den 30.3kom fra. De må gå ud længere nede for så at gå ind igen til nakken. Alt efter hvor kraftig vinden er fra vest eller nv. Jeg fik den ide at køre søndag kl.830 til lavensby strand for her måtte jeg se rovfugle og ganske rigtig var der går gang i spurvehøge og musvåger der trak fra området omkring havnbjerg skov og ud mod nord og nordvest forbi lavensby strand.

Det blæste en jævn til hård vind fra nordvest. De blev ligesom presset lidt ud mod havet af nv vinden. Jeg er sikker på at det er her fuglene skal ses i disse vindforhold. I svagere vind fra sv og s, sø vil jeg dog være ved nakken. Efter alle de år skulle man synes at man ved alt om trækket på Als, men sådan er det ikke. Som jeg har sagt før er jeg sikker på at de fugle som trækker ved kegnæs drej bevæger sig her op, de skal bare lige findes. Nogle trækker ud mod NØ , men kun et fåtal. Jeg mener at have fundet de steder i de speciell vindforhold og så er sagen klar. Det undersøger jeg nærmere.

2012 viste at de fleste rovfugle trak på nordals. Der er et rigtig godt træk ved kegnæs drej, men det bedste er på nordals.

19.3

Jeg havde store forventninger til i dag. Der var som sådan nok at se på, men på et punkt skuffede det. Musvågerne kom ikke i det ventede antal, da vinden drejede til nord og aftog til stille vejr. Ikke nogen god opskrift til mange våger ved nakken. Nordlig vind kommer fuglene ikke herop, de går i stedet ud et andet sted længere syd på. Men sådan er det, jeg fik dog lidt rovfugle i form af en havørn, 40 musvåger, fjeldvåge og spurvehøge.

Som altid går jeg en tur til p.pladsen der er omgivet af træer og buske. Sætter mig ned på bænken og kigger på de rastende og fou. Fugle. Årets første trækkende

gransangere lod sig se og en af dem fik jeg fotograferet. Billedet foroven. Nu er det endelig forår og de næste dage loves varmere vejr med tocifret temperature. Lig med mange trækkende fugle. Så duk op.

18.3-2019

Til trods for kuling fra nv og hyppige byger ville fuglene ud. Især Ringduerne ville af sted selvom de måtte tage tilløb til det. Hvor de som regel altid flyver højt måtte de i dag og i går gå meget lavt. Mange gange lige over havoverfladen . Se video.

Selv rovfuglene ville også ud. Hele fem røde glenter trak ud. 2 stk. Kl.805 og 3 i flok kl.845. Det er nogle seje fugle. Billeder af det herunder.

Til gengæld trak der meget lidt af vipstjerter, finker og irisker. Man kunne dog se rundt omkring i landskabet i baglandet at der rastede en hel del småfugle. Drosler og finker var der over det hele. Det bliver en stor dag i morgen med rigtig mange musvåger, glenter m.m. Og rigtig mange småfugle. Det bliver stort.

17.3-2019. Tontoft nakke

Dagens træk gav mange misteldrosler, som kom trækkende i større og mindre flokke. Største flok var på 50 og mindste på 4. Alle flokke kom lige over obsplads , enten højt eller meget lavt over strand og eng. Billederne forneden viser en af de store flokke med misteldrosler som kom forbi og lige over obspladsen.

Vejret var blæsende fra sv. En hård vind med spredte byger var godt for især duer og drosler. Denne vindretning er altid god for småfugle og rovfugle. Men der var for meget blæst til rovfugle. Videoen forneden viser at det blæste meget med let sandfygning ved strandkanten.

Det var også dagen hvor der for første gang i dette forår trak mange ringduer. 4210 trak nord. Største flok var på 700 og mindste på 150. Der kom i alt 9 flokke. En af flokkene blev optaget på video

Lidt rovfugle kom der også. Musvågerne vil gerne af sted , men i dag blæste det for meget, så kun 2 tog sig mod til at trække ud i strid modvind. En rød glente ville ud men også den måtte kæmpe sig frem . Se video forneden.

Ellers kom der kun lidt pibere, vipstjerter, bogfinker og irisker. Et par Knopsvane kom flot forbi.

16.03-2019

Trækkende ringduer.

Trækkende ringduer

Trækkende sangsvaner

Trækkende ringduer

Trækkende hulduer

Trækkende sangsvaner

Endelig kom jeg ud og kigge ved nakken efter 10 dage. Der har været mange dage hvor man kunne komme ud hvis man havde tid , men det er jo næsten kun mig der kommer ved nakken. Mærkelig nok. Sikkert der er trukket mange fugle, de andre dage, som der gjorde i dag. Man kunne tydelig se at foråret er kommet på grund af de mange forskellige fugle der trækker i øjeblikket. Den store musvåge dag er lige om hjørnet. De venter bare rigtigt godt vejr, men de seneste dag rigtig dårligt vejr forsinker det lidt. Vågetrækket er startet noget tidligere i år end sidste år på grund tidligt forårsvejr. indtil videre er der trukket over 500 musvåger over kegnæs fra gelting birk. Der er ikke set så mange våger ved nakken dette forår, men det er jo på grund af dårlig dækning af lokaliteten.

Når men småfugletrækket er godt begyndt. Der er godt gang i duerne, allikerne , finker, irisker, drosler m.m. Dog ikke de vilde tal, men vi er jo også kun midt i marts. Sidste år startede trækket noget sent i marts på grund af meget koldt vejr.

Bogfinkerne er begyndt deres træk og i dag kom der over 300 stk. Rørspurvene trak også godt i dag med 75. Sang og pibesvaner begiver sig også NØ på nu. Vinterens bjergpibere skal hjem til deres ynglepladser og af dem trak der 2 af i dag. Der sås også trækkende skærpiber og engpibere. Alt i alt en udemærket dag med 3 timers obs fra solopgang. Det store rovfugletræk udeblev, men det blev dog til en trækkende vandrefalk og rød glente . Glenten blev set senere af Gabor .

10.3-2019

Til trods for godt vejr den 10.3 var jeg ikke ude desværre da jeg var syg.

Sikkert der har været mange småfugle, gæs. Ænder og svaner på træk . Rovfugle sikkert også.

Måske har de set noget rovfugletræk på Sydals .

Når vi venter til næste weekend med masser af fugle og billeder.